Frivillig fysioterapeut / massør

Er du fysioterapeutstuderende eller massør og ønsker praktisk erfaring? Rugby Club Odense søger en frivillig, der kan bidrage til spillernes velvære og skadesforebyggelse.

Frivillig fysioterapeut / massør

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Rugby Club Odense søger en frivillig fysioterapeut eller massør (eventuelt studerende), som har lyst til at hjælpe Rugby Club Odenses spillere med lettere behandling, restitution og skadesforebyggelse.

Klubben har et stærkt fællesskab og et internationalt miljø, hvor frivillige spiller en afgørende rolle i hverdagen.

Opgaven kan omfatte:

  • Let behandling før og efter træning eller kamp

  • Vejledning i skadesforebyggelse

  • Hjælp med tapening før træning og kamp

  • Mulighed for at bidrage til opvarmning og relevante træningsøvelser

  • Et fleksibelt engagement, der tilpasses dine interesser og din tid

Rugby Club Odense tilbyder:

  • Praktisk erfaring i et aktivt sportsmiljø

  • Mulighed for at omsætte din faglige viden til praksis

  • Et åbent, socialt og internationalt fællesskab

  • Et stærkt netværk i Odense

  • En klub, hvor din indsats bliver værdsat

Om dig:

  • Du er eventuelt i begyndelsen af fysioterapeutuddannelsen

  • Du er imødekommende, engageret og har et godt humør

  • Du har lyst til at bidrage til et fællesskab og gøre en forskel for andre

Vil du være med?

Kontakt Rugby Club Odense, og fortæl kort om dig selv – gerne lidt om din baggrund og din motivation for at blive en del af Rugby Club Odense.

Alle nye frivillige inviteres til et intromøde, og Rugby Club Odense sørger for god sidemandsoplæring, så du får den bedst mulige introduktion til både klubben og opgaven.

En tidligere frivillig i Rugby Club Odense og fysioterapeutstuderende fortæller:

”Jeg fik gennem mit arbejde hos Rugby Club Odense mulighed for at omsætte min fysioterapeutiske viden til praksis i et sportsmiljø. Arbejdet styrkede mine faglige kompetencer, min kommunikation og min evne til at arbejde i et tværkulturelt fællesskab. Derudover blev jeg en del af et stærkt socialt fællesskab.”

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Frivillig
Calendar Icon
Virksomhedens navn Rugby Club Odense
Location Icon
Adresse Nøglens Kvarter 12, 5220, Odense SØ
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Nøglens Kvarter 12, 5220, Odense SØ

Se større kort